Fem råd til at bevare et sundt hjerte

I Australien, Japan, Indien, Nigeria og Sverige viste studier, som tog en enkelt stikprøve af befolkningen, at kun omkring 50 procent af befolkningen gik til sundhedstjeks. Der er observeret en sammenhæng mellem bevidsthed om sundhedstjek og udviklingen af slagtilfælde. Det kan naturligvis skyldes, at de mennesker, som får foretaget sundhedstjek regelmæssigt, også generelt har en større bevidsthed om sundhed for at holde sig selv raske.

Men generelt er sådan en bevidsthed stadig lille – til trods for at hjertesygdomme slår mange ihjel – og det kan også begrænse menneskers viden om sygdomshistorie i familien, som kan være med til at indicere problemer i fremtiden.

I de seneste år har Storbritannien indkaldt til regelmæssige sundhedstjek for forskellige befolkningsgrupper. I Skotland har et skøn i år vist, at basissundhedstjek blandt alle industrilærlinge ville give den skotske økonomi en besparelse på mere end 30 millioner pund (283.746.000 kroner) over det næste årti.

Diæt er komplekst i vores samfund, og forskellige fødevarer har vist en øget eller reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme. Siden 1990’erne har middelhavsdiæten været en af de mest promoverede. Middelhavsdiæten er især anbefalet af den amerikanske Mayo Clinic, på grund af følgende nøglekomponenter:

Den indeholder primært plantebaseret kost som frugt og grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og nødder. Erstatter smør med sunde fedtkilder som olivenolie; bruger urter og krydderier i stedet for salt til at give smag til maden. Begrænser indtaget af rødt kød til et par gange om måneden og indeholder i stedet fisk og fjerkræ mindst to gange om ugen. Den taler også for at drikke rødvin i moderate mængder (hvis der drikkes alkohol).

Men middelhavsdiæten er baseret på vestlige fødevarer og ingredienser. Fra et østligt perspektiv er den palæolitiske diæt karakteriseret ved mere protein og kød, færre kulhydrater og flere ikke-stivelseholdige grøntsager, mange fibre.
Den udelukker mejeriprodukter, korn, bælgfrugter, forarbejdede olier, raffineret sukker, salt, alkohol og kaffe.

Vi har i årtier vidst, hvor skadende rygning og passiv rygning, især i hjemmet, kan være for hjertesunheden. Der har allerede været forbud mod rygning på offentlige steder og reklamer på tobaksvarer i en lang række lande, og der er blevet registreret en reduktion i hospitalsindlæggelser. Det har også vist sig gavnligt at udstede forbud mod rygning i hjemmet.

Det at bo i et ugunstigt nabolag er også blevet knyttet til en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. Det omfatter miljømæssige faktorer som luft- og vandkvalitet, larm, trafik og affald, men også stressfaktorer såsom chikane, diskrimination og vold.

Et nyt studie har observeret, at teenagere i Storbritannien, som af den ene eller anden grund var utilfredse med deres nabolag, oftere fik en usund adfærd og livsstil. Mens hypotesen var, at boliger spillede en rolle i hjertesundhed, kunne luftkvalitet, rumtemperatur, varmebrug og kemikalier også have en betydning.
I husholdninger er søvn essentielt for biologisk funktion. Dårlig søvn kan påvirke blodtrykket og mikrovaskulær funktion (en form for blodkarsygdom) og som konsekvens øge kardiovaskulær risici.

Dårlig bolig, nabolag og arbejdspladser er også der, hvor stress og vold kan udløse udviklingen af symptomer på hjertekarsygdomme – og især kvinder er påvirkede. Politiske tiltag for forbedring og fornyelse af områder, som det sker i Skotland, kan reducere risikoen.

Fedme er en stærk risikofaktor for mange kroniske sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme, og den stiger alarmerende i alle lande. Meget videnskabelig forskning har vist, hvordan det at være fysisk aktiv kan hjælpe til at sænke risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Britiske og indiske forskere har for nylig dokumenteret, hvordan aktiv bevægelse ved at gå, cykle eller bruge offentlig transport kan hjælpe til at reducere risici for hjerte-kar-sygdomme. Dette kan også være med til at reducere CO2-udslip og rense den luft, vi indånder, i byområder.

Miljøkemikalier, som kan forstyrre vore hormoner og energistofskifte, er også blevet forbundet med risiko for hjerte-kar-sygdomme. Den Europæiske Kommission siger, at den er engageret i at bekæmpe brugen af sådanne kemikalier.

Vi kommer i kontakt med disse kemikalier på daglig basis fra adskillige kilder herunder dåser, flasker, beholdere, plasticprodukter og dåsemad. Mens der ofte er diskussion om farerne ved nogle kemikalier og/eller risikoomfanget, er nogle bestemte kemikalier forbundet med lidelser som forhøjet blodtryk. Mens regeringer skaber politiske tiltag for at minimere brugen af kemikalier i industrien, kunne vi som forbrugere lære at bruge mere naturlige produkter for at undgå risici – selvom prisoverkommeligheden af sådanne produkter kan være en bekymring. Desuden har et større brug af grønne områder vist sig at være en fordel for hjertesundheden i Canada, Danmark, Litauen og New Zealand. Udsættelse for naturlige miljøer kan øge optagelsen af D-vitamin, som også er vigtig for hjertesundhed – på samme måde som udsættelse for en vis mængde sol.

Det er ikke alene forbundet med stofskiftefunktion, men også gode sovemønstre – ting som har indflydelse på risiko for hjerte-kar-sygdomme. Indtil videre har indtagelse af supplerende D-vitamin, hverken vist sig at være gavnligt eller skadeligt mod hjerte-kar-sygdomme.

I sidste ende er det en livslang indsats at håndtere hjertesundhed. Hvis vi ignorerer stærke risikofaktorer, kan vi med tiden sætte vores helbred over styr.

Det kan også være svært at håndtere komplikation ved hjerte-kar-sygdom.

Det bedste råd er at begynde at tænke over forebyggelse tidligt – særligt hvis du er i risikogruppen – og fastlægge gode vanemønstre i hverdagen. Det gælder for os som individer, men også for vores uddannelsessystemer og bredere kultur.